mandag den 14. juni 2010

Alarm 112

Har lige brug for at fortælle om vores eftermiddag og aften.

Vi tog ud til min mor og hendes kæreste, men E var fra start pyllert. Nok ikke noget usædvanligt for mange børn, men E er normalt ikke en pyllert baby.
Efter 1½time tog vi hjem, da vi tænkte han måske var træt og sulten. Vi skulle dog lige sætte en af på vejen hjem.
Pludseligt skriger E som jeg aldrig har hørt det før. Han så ud som om han havde set et spøgelse! Lige derefter går han i kramper og øjnene flimre og han bliver helt blå og fråder om munden
Vi smider bilen ind til siden og jeg beder en veninde som er i bilen om at ringe 112, men jeg hiver E ud af bilen
Han kramper fortsat i mine arme og jeg kan mærke at han ikke trækker vejret. Jeg skriger og råber til ham, men ingen reaktion.
Det viser sig så at 5meter fra os står der en læge, som kommer løbende og tager min søn. Han forklare mig at han enten har epilepsi eller feberkramper og han er ok, da de kan undværer ilt længe.
Jeg er så bange og kan ikek forstå hvorfor ambulancen ikke kommer.
Min veninde er i gang med at overtale falck med at komme imens kan jeg bare se at min søn bliver mere og mere fjern og blå og kramper fortsat.
Hun ligger på og siger at de ikke kommer før hun har talt med sundhedspersonalet som vil ringe hende op
Hun bliver ringet op og lægen der står med min søn råber at nu skal der altså komme en ambulance!
Det virker vist for hun siger hun vil sende en - imens taler hun med min kæreste omkring hvordan E har det.
I løbet af den samtale stopper E med at krampe og jeg får ham over til jeg! Han er meget fjern, men begynder at få farve i kroppen.
Så kommer ambulancen(efter ca 7min) samt en læge-ambulance og vi kører hurtigt mod Børnemodtagelse på Skejby. Under turen(5min) bliver E igen fjern og bleg og de sætter farten op.
Deroppe viser det sig, at der er tale om feberkramper og hans temp måler de til 39,3.
De forklare at selv om han ikke har været syg før, så kan det komme ved pludseligt stigning i temp.
Han bliver undersøgt og derefter falder han flere gange i søvn hos mig kun afbrudt af gråd
Vi er nu efter samtale med Børneafdelingen på Skejby en aftale om at vi har en åben indlæggelse og er nu kommet hjem i vante omgivelser og E faldt i søvn 5min efter vi kom hjem!
Han må ikke sove alene når han er feber indtil han er 5år Det er fordi at børn der har haft feberkramper 1gang har 30% størrer risici for at få det igen og børn under 15mnd har 50% størrer risici

VI er alle meget rystet herhjemme

13 kommentarer:

  1. Stakkels Elliot - det må have været den grimmeste oplevelse for jer alle.
    Godt at det er "overstået" og at I har fået lov at komme hjem (men meget trygt at I har en åben indlæggelse - forhåbentligt bliver der ikke brug for den).

    Jeg sender jer en masse tanker og god bedring til den lille mand :0)

    SvarSlet
  2. Puha det lyder sørme hårdt. God bedring med ham!

    SvarSlet
  3. Åhh nej... det må være så forfærdeligt at opleve... ryster helt ved historien... de varmeste knus herfra!!

    SvarSlet
  4. Puha hvor må det have været hårdt for jer....mange tanker herfra og rigtig god bedring. Kh. Mette

    SvarSlet
  5. Det var en grim oplevelse for jer. God bedring til den lille fyr.

    SvarSlet
  6. Det er noget af det frygteligste at opleve ! Jeg ved hvad jeg taler om, har selv haft 3 feberkrampe børn.
    Og selvom , de kloge siger det er ufarligt, så ser det sørme ikke sådan ud.
    Forstår I er rystede.

    SvarSlet
  7. Puha søde, det lyder som en slem oplevelse. Håber ikke I skal opleve det igen.
    mange knus

    SvarSlet
  8. Mange tak for alle jeres kommentarer.
    Natten var meget urolig med høj feber(40) trods panodil.
    Han har krampet lidt igen her til morgen(kun få sek)men sover nu og vi håber på bedring.

    SvarSlet
  9. Uha, jeg fik tårer i øjnene da jeg læste din historie. Håber I aldrig skal opleve det igen.
    Mange hilsner
    Camilla

    SvarSlet
  10. Hej søde! Det var godt nok en grim oplevelse! Får det helt dårligt når jeg læser det. Der findes ikke noget værre end at se sit barn have det sådan!

    SvarSlet
  11. Hej Bella, kan føle 100% med Jer! Vi havde nøjagtig samme oplevelse med Thea for en mdr. siden. Det er så grimt og utrygt for forældre at stå og se ens barn ligge sådan! Sender Jer de varmste tanker og ønske om god bedring til Eliott.
    -Pia

    SvarSlet
  12. Hej Bella

    Ej puha nu står jeg helt med tårer i øjene. Sikke en væmmelig oplevelse, håber han/jer er kommet sig helt.

    Mange hilsner Vicki

    SvarSlet
  13. Tak for alle jeres kommentar og hilsner. Jeg ved godt at indlægget er gammelt, men har haft svært ved at vente tilbage til det, da det desværre ikke var sidste gang vi oplevede det.

    SvarSlet

Skriv endeligt en kommentar - jeg venter spændt på at høre hvad du har på hjertet!

Related Posts with Thumbnails