onsdag den 26. maj 2010

Tagget i blogleg

Jeg er blevet tagget i en blog-leg af Frk. Himmelblå's Hemmeligheder og syntes bare det er super hyggeligt.. Tak for det - det hjalp på mit humør..

Så her kommer det!

Morgenes nedtur: At vågne op til den dårlige nyheder, at endnu en i blogland er blevet krænket

Morgenens optur: At Eliott sov til kl.7.30 efter en MEGET dårlig nat

Udenfor mit vindue: Skinner solen og jeg kan se den flotte udsigt helt ned over Århus havn

I min vindueskarm: Står en flot buket blomster fra min mors have, samt billeder af vores lille familie

I fjernsynet kører: Fra Skrot til Slot.

Jeg vil til at høre: Eliott snakke ;-)

Mit tøj: Cowboy-bukser, sort bluse og et viskestykke over skulderen

Idag skal jeg nå/skulle jeg nå: At forberede aftensmad, samt skrive en ansøgning

Men jeg vil hellere: På legepladsen med Eliott, samt ligge i sengen og slappe af da jeg er lidt syg :(

Weekenden skal gå med: Hygge med svigerfamilien

Dette billede har I aldrig set før:
Billedet er fra en af min gamle kreative bøger og inden længe vil jeg kaste mig ud i at lave sådan en fin dukke.

Og så skal jeg jo sende legen videre ud i blog-land til 2 andre. 
Og jeg har valgt at sende den videre til: Julia og Camilla - jeg håber i vil være med til at lege.

Jeg er tom for ord

Jeg er tom for ord!

Jeg var netop inde at læse hos Rakel og jeg føler mig SÅ krænket på hendes vegne - og alle os andre her i blogland.
Men jeg har desværre oplevet noget magen til på Facebook, hvor jeg ikke har en profil, men hvor der en via min mailadr og navn, etc udgav sig for at være mig.
Og ved i hvad - det er IKKE strafbart - det var ordene fra politiet da jeg kontaktede dem!
Dette skete for mig selvom jeg ikke har billeder af min søn og familie liggende på nettet og selv om det eneste billed der ligger af mig er det her på bloggen(som er udvalgt meget nøje)
Har i andre oplevet noget magen til eller har i taget jeres forbehold?


Nu vil jeg tænke - tænker over om jeg tør blive her i blogland, hvor jeg ellers føler mig så sikker...

søndag den 23. maj 2010

Den store sommerfest

I går var vi til sommerfest med den ene side af min familie - og det var bare SÅ hyggeligt.
Og læg så lige mærke til antallet af grill og så den lækre store pande, som vi fik marineret hummerhaler og rejer fra - Lækkert!

Ja jeg har slet ikke haft tid til at være kreativ, for alt tiden er blevet brugt ude i det gode vejr.
Men i dag ser det ud til at vejret bliver mindre godt, så mon ikke jeg finder lidt hyggetid med Singer!

mandag den 17. maj 2010

Den stråler af sommer

Så blev jeg færdig.
Jeg er så tilfreds og bliver helt i godt humør, når jeg ser på den.
Jeg har valgt at ligge vintage papir i skufferne for at give den det extra.

Der er bare noget givende ved selv at sætte et gammelt møbel i stand. Jovist kan jeg købe et der minder om det. MEN det er bare ikke det samme og jeg får slet ikke den samme følelse overfor det.

søndag den 16. maj 2010

At være kreativ gør mig lækkersulten

I dag har jeg fået malet det første blå lag på kommoden og jeg er allerede godt tilfreds og er sikker på, at den bare bliver SÅ fin.
Herhjemme er vi lige som andre i blogland også ret vilde med Sushi, som vi nød til fulde i aften.
Selv Eliott var godt tilfreds med aftenens måltid.

fredag den 14. maj 2010

Projektet fortsætter

Der har været lidt stille på bloggen rent kreativt og det er ikke fordi jeg ikke laver noget, men jeg er bare i gang med et male projekt der trækker ud.
Men tænkte da I lige kunne få nogle billeder af projektet indtil videre.
Efter jeg er færdig med at grunde, skal møblet males lyseblå og så skal jeg have fundet på noget sjovt til at fremhæve håndtagene - nogle idéer?
Men selv om jeg har travlt, så er der altid tid til at nyde bladet Boligliv og en omgang økologisk kaffe, mens Eliott sover.

mandag den 10. maj 2010

Så er det overstået!

Så er oprydningen indtil videre færdigt.
Hvad synes I?

Forårsrengøring

Jeg er lige ved at rengøre bloggen så bær lige over med dens udseende indtil da.

Kom endeligt med respons omkring hvad I synes om ændringerne.

søndag den 9. maj 2010

Når kærligheden føres videre til næste generation

I dag er det min første morsdag og sikke en stor dag.
I min familie har det altid været en vigtig dag. Ikke pga en evt gave, men af den grund, at vi fejre alle mødrene i familien.
Jeg synes jo det er stort, at jeg i år høre til de kvinder! Tænk at jeg er NOGENS MOR!
Jeg ELSKER det!

Jeg har næsten altid lavet min mors gave selv og i år er ingen undtagelse. Hun skulle da have noget hæklet nu hvor jeg kan lidt. Så det blev til en hæklet nøglering.

Jeg selv har fået flere blå Magrethe skåle til min samling - dejligt!

fredag den 7. maj 2010

Turen går til..

Imorgen går turen til Ålborg for at hygge med min svigerinde. Men jeg kender ikke rigtigt noget til Ålborg så tænkte på om ikke i kunne anbefale nogle gode butikker?

onsdag den 5. maj 2010

Søger Havebarnevogn

Jeg søger en barnevogn, som min søn kan sove i ude i haven når vi i slutningen af juni flytter i hus. 
Den skal ligeledes bruges til dagplejevogn, så der skal være kurv under, samt hård kaleche.
Max pris 700kr og skal kunne hentes i Midtjylland.
Håber der er nogle der ligger inde med en!

søndag den 2. maj 2010

Fra gamle dage!

Når man får børn får man en undskyldning for at se og købe gammelt legetøj.
Og se hvad jeg har fået fingrene fat i! Og sikke en fin stand den er i.
Jeg synes den er SÅ fin. Det er en Brio, men jeg synes aldrig jeg har set den før. Er der nogle af jer der har set den før?
Jeg vil ligeledes høre om der er nogle af jer der ved hvornår der er bagagerumsmarked på Ingerslev igen?

lørdag den 1. maj 2010

Velkommen

Så har vi været ude og se vores nye hus en sidste gang inden vi flytter om under 2 måneder
Jeg tog over 160 billeder, for at være sikker på at jeg fangede det hele.
Der skal laves en del, men heldigvis ingen store og dyre ting.
(da huset endnu ikke er vores vælger jeg kun at vise uidentificerbare billeder)
Vi glæder os - MEGET!
Related Posts with Thumbnails