torsdag den 13. december 2012

Vinder af min Give Away

Så blev det torsdag aften og tiden er inde til at trække en vinder af min give away, som var en fin plakat fra Mimi's Circus.

Og vinderen blev Mia med bloggen Makværket (jeg kan desværre ikke linke, da Blogger laver en fejl i linket lige meget hvad jeg gør)

Tak til alle jer der har været med i min give away. Det var været rigtig hyggeligt.

Vil den heldige vinder sende mig adressen, som plakaten skal sendes til, så vil jeg sørge for at den bliver sendt afsted

torsdag den 6. december 2012

Give away med Mimi's Circus

Som nogle måske så i mit indlæg i går, modtag hos jeg går et møbelsæt fra Sirch købt hos Mimi's Circus.
Det er købt af mig selv, men jeg var simpelthen så imponeret kvalitet af møblet at jeg skrev et blev til Mette fra Mimi's Circus for at fortælle om min begejstring.
Jeg spurgte hende også om hun ikke havde lyst til at give jer en af deres søde plakater i en give away og det havde hun.
Derfor udlover jeg sammen med Mimi's Circus denne rigtig fine plakat, som er illustreret af Sofie Børsting.

Mimi's Circus er en hjemmeside, som ejes af Mette og Lotte, som er søstre. De har skabt et spændende og kreativt børneunivers, hvor stil og kreativitet går hånd i hånd - nå ja og så har de gratis fragt til Danmark.
De skriver selv følgende:
"Vi har håndplukket det fineste inden for interiør, accessories, møbler, mode og gaveartikler, og vi lægger stor vægt på design, kvalitet og æstetik. Det perfekte sted at finde skønne sager med sjæl og kant! Vore produkter er hovedsageligt fra udenlandske kunstnere og designere, hvoraf de fleste i Danmark kun kan købes hos MIMI'S CIRCUS…."

For at deltage skal du blot gøre følgende:
1 lod: Skriv en kommentar
2 lodder: Skriv en kommentar og bliv fastlæser

Jeg trækker en vinder torsdag den 13.december kl.20.00.

Jeg håber I alle har lyst til at deltage. Og tjek da også deres hjemmeside ud, jeg er i alt fald rigtig imponeret.

onsdag den 5. december 2012

Sirch - har vi endeligt fundet vores møbelsæt?

Jeg har længe været på udkig efter et stole- bordesæt til Eliott, som jeg synes var pænt nok til at det kunne stå i stuen.
Jeg synes ofte, at børnemøbler er klistret til med diverse figurer og mere er praktiske end pæne.
Men så faldt jeg over dette flotte sæt fra Sirch, som jeg bare synes passer så fint ind i vores indretning.






 Jeg kan rigtig godt lide de ekstra detaljer der er i bordet. Så som der er en holder lidt blyanterne, samt flit-rillen, som gør det muligt, at lægge blyanter og andet, så det ikke faldet på gulvet.
En anden ting er, at bordet er så tilpas tungt, at Eliott ikke bare kommer til at skubbe til det, når han sætter sig op på stolen. Jeg synes virkeligt at det er en irriterende detalje ved mange andre borde, at de er så lette, at hver gang Eliott sætter sig op på hans stol og stubber fra på bordet ender bordet en halv meter væk fra ham. 

Og så koster sættet heller ikke mere, end at jeg ikke vil sidde og være nervøs, hver gang Eliott tegner ved det.
Ja for har skam set på andre sæt, men de kostede så meget at jeg ikke tør lade ham tegne ved dem. Så nytter designet jo ikke meget.

Jeg fik lige en mail omkring hvor jeg købte sættet. Det er købt hos Mimi's cirkus.






tirsdag den 4. december 2012

Adventskrans og julepynt til hele året

Så fandt jeg i søndags min adventskrans frem. Krans og krans er det jo egentligt ikke, men jeg er rigtig glad for den og lavede den selv sidste år.

Jeg kan godt lide at der ikke er alt muligt stads ved min adventskalender. Især nu hvor jeg har en søn på 3½ år, som dagligt kommer hjem med nyt julepynt, som skal op at hænge. Jeg synes det så let kan blive overklistret og jeg kan hurtigt komme til at føle mig klaustrofobisk hvis der er alt for meget pynt over det hele med en masse farver.
Nok også derfor jeg er ret glad for det enkle julepynt man kan lave i Fimo.




søndag den 2. december 2012

At sætte sit fingeraftryk


Vi har en tradition herhjemme, hvor vi hver jul laver et minde om Eliott.
I år lavede vi så dette stykke julepynt, som er hans fingeraftryk. Det er en let ting at lave sammen med sit barn, selv i en lille alder. Eliott nød at være med til at lave det og var ih så stolt, da han tidligere i dag hængte det på vores juletræ.


lørdag den 1. december 2012

Julepynt i vinduet

Som tidligere vist har også jeg været i gang med at lege med Fimo.
Jeg har altid syntes, at det var rigtig svært, at finde noget til vinduerne her i julen. Jeg er ikke meget til at overbeklæde mit hjem i julepynt, så det der skulle hænge i vinduerne vil jeg gerne have er let og lyst. Da jeg så sad og legede med Fimo, kom jeg til at tænke på at det ville være fint i vinduet.
Mon ikke I er andre der også er kommet på den idé? For det virker bare så åbenlyst, da jeg først havde hængt dem op.



Lad magien begynde

Så nåede vi endeligt til 1.december og det er en dag der har været længe ventet her i huset.

I dag var nemlig dagen, hvor Eliott jo måtte tænde hans kalenderlys og åbne en låge i hans julekalender.
Og i går imens vi var ude og handle kom julemanden på besøg! Jo jo det er skam rigtig nok. Han kom med en weekendgave og det vil han gøre hver weekend indtil jul.
I kan nok tro at Eliott var svært begejstret og nu glæder han sig bare endnu mere til at møde julemanden.
At han så var hundeangst for en mandshøj dukke som skulle forestille julemanden er jo en helt anden sag.


Iih hvor jeg elsker magien ved julen og den bliver bare endnu større nu hvor Eliott rigtig forstår hvad det vil sige, at det er jul.
Nu mangler vi bare sneen, som endnu ikke rigtigt er kommet til Silkeborg

onsdag den 28. november 2012

Juledekorationer

I weekenden lavede vi, traditionen tro, juledekorationer.
Det er efterhånden blevet en tradition, at vi samles og laver juledekorationer, og i år var ingen undtagelse.



Den nederste er Eliotts og han er MEGET stolt. Nej den kan ikke tændes uden at der går ild i det hele, MEN han er stolt og det er moren også.
På fredag skal han også lave en juledekoration nede i børnehaven, så vi skal nok få nok dekorationer i år. Jeg er jo ikke en gang gået i gang med at lave min adventsdekoration.
Sådan så den ud sidste år.

fredag den 23. november 2012

Billig opdatering af nips

Jeg kan godt lide, at omrokere mit hjem. Nogle gange får den hele turen og alle ting bliver flyttet rund. Andre gange er det de små ting der gør forskellen. 
Og er der noget bedre end at finde nogle lækre ting til en billig pris?!  Så jeg var et smut forbi Søstrene Grene, hvor jeg fandt disse smukke ting.
Hvor køber du dine nips?
En ting jeg dog ikke længere køber billigt er bloklys. Jeg har alt for mange oplevelser med at de bare smelter ned og der er starin over det hele. Så nu køber jeg kun lys der er af 100% starin og som kan holde formen. Så kender i nogle steder hvor man kan købe nogle gode bloklys, så skriv endeligt til mig.

torsdag den 22. november 2012

Julepynt i Fimo

Så er julepynten startet herhjemme.
Eliott og jeg har haft gang i at lege med Fimo, som vi vil gøre til julepynt.

Jeg har set flere rundt om i blogland lave en masse fine ting i Fimo og Eliott er så optaget af det, så en rigtig god ting at lave med sit barn.




Nogle af dem skal bruges til vores dekorationer og resten skal op og hænge rundt i huset. Jeg skal nok vise mere frem når de er helt færdige.

lørdag den 20. oktober 2012

Tæppe til salg

Jeg har dette dejlige tæppe til salg.jeg får desværre ikke brugt det.
Tæppet måler ca 180x150 cm og jeg sælger det for 250 kr pp.


søndag den 14. oktober 2012

Høsttid


Herhjemme har vi i dag været ved at høste mange af de sidste grøntsager for i år.
Vores tomater har stået på friland og derfor har de været sent om at komme men nu skal jeg da love for at de kommer i massevis!
Pga. det dårlige vejr har vi været meget inde og der er områder af haven som er blevet forsømt og derfor har ukrudtet overtaget. Så i næste weekend skal vi rigtigt i haven og gøre vinterklar.
Nogle idéer til hvad jeg kam gøre af de planter jeg har i krukker og som ikke tåler frost? Jeg har nemlig ikke udestue men blot carport og et skur.

mandag den 24. september 2012

Uh hvor kan jeg bare mærke at efteråret er kommet og at vinteren ikke er lagt væk.
I år er jeg dog godt forberedt, for disse dejlige støvler fra Duckfeet har stået herhjemme og ventet på at kunne varme mine fødder når sneen kommer.
Kan i se hvor lækkert foret er? Jeg tror virkeligt at de bliver lækre når vinteren kommer.
Er der andre der har nogle lækre vinterstøvler? Så link gerne herunder, så jeg kan se dem.

onsdag den 19. september 2012

Mine andre fødselsdagsgaver

Jeg elsker selv, at se alle de fine gaver folk får på deres fødselsdag, så tænkte at jeg også lige ville vise jer, hvad jeg var så heldig at få.
Af min søn fik jeg disse smukke huse - jeg kan allerede forstille mig, at samlingen kommer til at vokse.

Jeg fik bl.a et 15 mrd. abonnement på Bolig Magasinet. Jeg glæder mig rigtig meget til at hente dem i postkassen på de kolde aftener der venter forude
Af min kæreste fik jeg de fine bogstaver, som jeg har vist i et tidligere indlæg.
Og af min mor og hendes kæreste fik jeg jeg bluse fra COS store der desværre var alt for stor og som jeg så byttede til 2 basis bluser. Dem har jeg dog ikke lige et billede af.

mandag den 17. september 2012

LEGO DACTA

Hittet herhjemme er fortiden LEGO DACTA, som er noget LEGO som blev lavet til skolerne i slutningen af 90'erne.
Fordi det er lavet til at blive brugt i undervisningen, er det meget lærerigt, men det kan bruges på flere niveauer, så selv min søn på 3 år kan bruge det.





søndag den 16. september 2012

Laktose allergi

Jeg har længe haft mistanke om at jeg havde laktose allergi og for nogle uger siden valgte jeg derfor at udskifte min almindelige mælk med laktosefri mælk. Og det har bare hjulpet så meget.
Alt det ubehag jeg havde tidligere er næsten forsvundet. 
Jeg er overrasket over hvor let overgangen har været og jeg mærker med det samme, hvis jeg kommer til at spise noget mad med alm. mælk i eller med for meget syrnet mælk.

Har I andre nogle fødevareallergier, som i bliver udfordret med i hverdagen?

lørdag den 15. september 2012

Jeg kender en hæklehøne

og hun kom på besøg hos mig en mandag aften med en gave - fordi jeg netop havde haft fødselsdag.
Jeg fik hendes fine nye e-bog.
 Jeg var også så heldig, at få en masse fint garn og en hælkepind, så jeg bare kan gå i gang.
Når jeg har afprøvet de mange fine vejledninger i bogen skal jeg nok komme tilbage og fortælle om det endeligt er lykkedes mig at knække hækle-koden.

Velkommen indenfor

Jeg har næsten lige haft fødselsdag.
Bl.a. fik jeg dette fine bogstaver som nu hænger i vores entré.
ALLE har lagt mærke til dem siden vi fik dem og alle smiler - det er netop den stemning jeg har lyst til at stabe i min entré.
Jeg undskylder det mørke billeder, men vejret er jo desværre ikke så medgørligt mere.

Hvorfor er jeg nu væk IGEN?

Undskyld den lange pause - den var ikke planlægt, men kom fordi jeg var ved at tage en PRINCE2 certificering og sidenhen oplevede jeg et pludseligt dødsfald i familien.
Men nu er jeg tilbage og en masse indlæg ligger klar til jer.
Den første kommer allerede her om lidt.

fredag den 3. august 2012

Venskaber

For 2 år siden solgte kæresten og jeg vores hjem i Aarhus.
Det er min barndomsby og det sted hvor jeg havde de fleste af mine venner.
Vi flyttede dengang til Silkeborg p.g.a. min kærestes arbejde og fordi byen jo ligger så smukt så smukt.
Men det var underligt at flytte til en by hvor man ingen kendte. Min kæreste har siden skiftet arbejde og arbejder nu ikke længere i Silkeborg og det at få venner er ikke så let, som det var dengang man gik i skole og naturligt mødte dem på sin vej.
Men jeg har været heldig.
Jeg har nemlig fået to rigtig gode veninder her i byen. Begge blogger faktisk også.
Den ene kender i nok ikke, men vil bestemt anbefale jer, at smutte forbi hendes blog, den er både sjov og underfundig.
Den anden veninde jeg har fået, kender i nok lidt bedre, men  ellers så tjek hendes blog.


Hvor er man heldig at man også oppe i årerne kan møde nogle som gør en så glade!

onsdag den 1. august 2012

Mit sted i haven

Jeg elsker at have en have. Ikke fordi der som oftest så følger et hus med, nej det ville jeg sagtens kunne undvære. Nej jeg elsker at have en have fordi man på den måde bedre mærker årstiderne.
Og lige her midt i vores have sidder jeg på alle de dejlige dage og nyder at jeg er så heldig at kunne opleve det dejlige vejr og til tider det gode selskab.
Ja og så blogger jeg skam også herfra. Sidder i andre også udenfor med jeres bærbar? Ja under skyggen naturligvis for ellers kan man jo slet ikke se eller læse hvad man laver.

søndag den 29. juli 2012

Ikea hackning af en Ikea PS kommode

Vi har altid haft en rød og meget praktisk IKEA PS kommode. (det kan ses lidt her)
Farven har jeg ikke haft valgt, da det var en kommode min kæreste købte lige da jeg havde mødt ham.
VI har længe begge været enige om, at skabet ikke passede ind i vores indretning mere, men vi var nu alligevel ret glade for selve udformningen af skabet. Vi går også ind for genbrug af vores møbler og derfor endte vi med at vælge at spaymale skabet, så det igen kom til at passe ind i vores indretning.

lørdag den 28. juli 2012

Lounge i køkken alrummet

Vores køkken alrum er pænt stort.
Faktisk så stort at vi har et gammel karlekammerskab til at stå derude uden at det på nogen måde virker bastant.
Vi har også haft svært ved at udnytte pladsen og har op til flere gange flyttet rundt derude
Men i nogle måneder har vi gået med tanken om at få en loungestol derud med et lille bord og en hvid eller grå arkitektlampe. Så hvis nogen ser sådan en til billige penge, så må i gerne sige til.


Related Posts with Thumbnails