tirsdag den 17. januar 2012

I mine tanker

Føler at nogle ord er på sin plads selv om jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive.
Som flere af jer nok har opdaget er en bombe sprunget her i Blogland. Christina har fået kræft og  Louise har celleforandringer!
Det hele kommer tæt på og får det hele til at virke så virkeligt på en alligevel uvirkelig måde.

Jeg har haft kræften tæt inde på livet flere gange og har desværre mistet både min far og stedfar til denne sygdom.
 Jeg er dog også så heldig at jeg kender flere der har oplevet sygdommen og flere som lever med den og vil dø af alderdom og ikke kræft.

I er begge nogle stærke kvinder og jeg tror på at i begge kommer raske ud på den anden side.
Jeg sender jeg de varmeste tanker og en masse positiv energi.

2 kommentarer:

  1. Hejsa

    og tusind tak for dine tanker.... Jeg må dog skynde mig at skrive, at min situation slet slet ikke må sammenlignes med Christina, at have fået celleforandringer er ikke at have fået kræft. Men hvis man ikke får det fjernet, så kan det udvikle sig her til.....

    Så igen, tusind tusind tak for dine tanker, de varmer meget, og jeg personlidt synes selvfølgelig at min "krise" er hård nok... MEN jeg er tror Christina har det værre end mig, så jeg skynder mig at sende en masse skønne tanker og god karma hendes vej.... Vi er mange der tænker utrolig meget på hende for tiden.

    Kærligst Louise

    SvarSlet
  2. Jeg fyldes i mit inderste med vemod og sorg over, hvordan virkeligheden indimellem kan ramme os. Her taler vi om mange "virkelige" ting hver dag, som jo egentligt bare er overfladen i vores liv. Men når krisen/sygdommen rammer er vi meget mere end profiler. Vi er mennesker! Det gør så ondt på mig, når mennesker, gode mennesker, mennesker som LEVER ikke kan gøre det uden frygt og uden alt for meget at miste - som at vende en hånd. Mange tanker til de som har brug for det!

    SvarSlet

Skriv endeligt en kommentar - jeg venter spændt på at høre hvad du har på hjertet!

Related Posts with Thumbnails