søndag den 20. januar 2013

1. uge med vægttab er ovre

Og det er tid til at gøre status.

Jeg har brugt et program der hedder Shape Up Club, hvor jeg har skrevet alt hvad jeg har spist ned. Og hold nu op hvor er jeg overrasket over, hvor lidt jeg kan spise, nu hvor jeg gerne vil tabe mig.
Jeg undgår ikke bestemte fødevarer og er ikke fanatisk, men holder simpelthen bare øje med mit kalorieindtag og spiser en del proteiner, går lange ture et par gange om ugen og står på min stepmaskine hver dag.

Mit mål er 6 kg inden den 10. marts. Der skal vi sydpå,( mens nogle venner holder ferie i vores hus) og det giver mig virkeligt motivation til at nu skal der ske noget.

Mit mål er, at jeg gerne vil tabe mig 1 kg pr. uge, og det går rigtigt fint nu.

Hvordan går det jer andre der er i gang med jeres vægttab?

fredag den 18. januar 2013

De to sider af en fredag eftermiddag

Det er fredag og det emmer af ro og afslapning....
Ej vel - i alt fald ikke kun, når man som jeg har en masse vasketøj og p.g.a. kulden ikke kan tørre ordentligt udenfor, samt en meget træt dreng, der også er suuulten.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine, da jeg fra min lille hjørne så ud over køkkenet og tænkte at i stedetfor kun at tage billeder af mit hyggelige hjørne, ville jeg tage billeder af de 2 sider, som begge viser starten på weekenden for mig.


Hvordan ser jeres fredag ud?

onsdag den 16. januar 2013

Dagen i dag

I dag skal jeg til fødselsdag hos hende her, og jeg er netop blevet færdig med gaven.
Jeg vil ikke vise den her, da hun jo så ser den, men håber hun bliver glad for den.

Jeg har en begyndende hovedpine, men det er alt for længe siden vi sidst har set hinanden, så jeg glæder mig til at fejre hende.

Gå da lige over på hendes blog og sig tillykke - jeg er sikker på at hun bliver så glad!

Lånt her

tirsdag den 15. januar 2013

Nyt arbejdstøj

Som jeg tidligere skrev vil jeg gerne tabe 6 kg inden vi tager til Fuerte Ventura til Marts.
Det lyder måske ikke af så meget, men det er faktisk aldrig lykkedes for mig at tabe mig før, selv om jeg har flere halvhjertet forsøg bag mig.

I ved dem hvor man ikke må spise det ene eller det andet og jeg er altid på 4 eller 5 dagen faldt, efter hvad der føltes som en uendelig kamp.

Men nu virker det til at det lykkedes og i den forbindelse er jeg begyndt at tænke i ny arbejdsgarderobe, som jeg kommer til at indvige, så snart jeg forhåbentligt får et arbejde.

Her er lidt inspiration til hvad det kunne være.

 
Savan Blazer fra Vero Moda kan fåes her,  top fra H&M fåes her, Matt skirt B&B fra Vila fåes her, Paja slim knee skirt fra Selected fåes her, Quilted leather clutch fra Selected fåes her

lørdag den 12. januar 2013

Så går kampen ind

Bloggen har ligget stille den sidste tid, da meget er sket i mit liv.
Det har fået mig til at tænke på mit liv og hvad jeg vil med det.

Mange begivenheder har været med til at jeg siden min søns fødsel aldrig er kommet tilbage til min før vægt. Ja faktisk er jeg 6 kg over. Det lyder måske ikke af det store, men det påvirker mig meget, også fysisk.
Så nu skal det være. Nu vil jeg i gang og mit mål er, at jeg inden jeg tager sydpå i midten af marts, har tabt mig de 6 kg.

Julie jeg er klar til at tage kampen op med dig!

Dette vil jeg gerne tilbage til.
Hvis der er andre der gerne vil tabe sig, så skriv herunder, så kunne det jo være at vi 1-2 gange om måneden kunne opdatere hinanden og komme med idéer og inspiration til hinanden.

Related Posts with Thumbnails